Dette pilotstudies ambition er at undersøge, hvordan og hvorfor narrative elementer lejlighedsvist aktiveres af aktører i deres kontakt med bibliotekarer i folkebiblioteker. Ved hjælp af en kulturanalytisk tilgang studeres forskellige aktørers narrative udvidelser af referenceinterviewet. Teoretisk bygger pilotstudiet på Anthony Giddens karakteristik af senmoderne ekspertsystemer som funktionelt uddifferentierede og på Reijo Savolainens teori om informationssøgning som udgangspunkt for aktørers forskellige måder at håndtere livsudfoldelse på, i bestræbelserne på at opretholde det gode liv. Pilotstudiet bekræfter de 2 indledende antagelser:

1) at nogle aktører anvender narrative udvidelser, fordi de vælger at betone den mellemmenneskelige relation mellem aktør og bibliotekar, som om det var enhver anden social relation og derved ignorerer andre, mere repræsentative dele af bibliotekarernes funktioner.

Og 2) at nogle aktører anvender narrative udvidelser i bestræbelserne på at legitimere egne sociale positioner og identitetsdannelse gennem kritisk refleksion over bibliotekarernes og folkebibliotekets institutionelle position og magt.

Gennem den narrative udvidelse formår disse aktører at iscenesætte sig selv som aktivt handlende individer, der ikke blot er udleveret til et ekspertsystems forgodtbefindende, men medbestemmende i konstruktionen af egne sociale positioner.

Og endelige fremtræder, gennem det analytiske arbejde, konturerne af en tredje antagelse, at 3) aktørerne alle, på forskellig vis, og ud fra forskellige livssituationer og sociale positioner, benytter kontakten med bibliotekarer til at forhandle mening offentligt. Denne meningskonstruktion betragtes som essentiel for forståelse af, hvad kontekst betyder for interaktionen mellem aktør og bibliotekar og udgør samtidig et afsæt til videre studier