Selvom en mindre gruppe drenge har mistet motivationen for læring og uddannelse, er der ingen generel motivationskrise blandt nutidens unge, fortæller professor Mats Trondman. Han betegner derimod opbruddet i lærerautoriteten som uddannelsessystemets helt store udfordring. De fleste lærere er fagligt dygtige og har pædagogiske kompetencer. Men hvis de ikke kan få eleverne med på deres undervisning, er der stor sandsynlighed for, at eleverne ingenting lærer.